• Backpacking
More

    Pakkeliste: Den ultimative backpacker-pakkeliste

    Skal du på backpacker-eventyr? Så er der en helt masse overvejelser du bør gøre dig, når du skal til at pakke tasken. Wanderwind kommer i dette indlæg med den ultimative pakkeliste til dig, der snart skal på backpacking-rejse. Læs med her, hvor vi slavisk gennemgår din pakkeliste.

    Læs også: Pakkeliste til interrail

    Must-haves: Udstyr du skal købe

    Vandrerygsæk

    Det første du skal bruge, er meget logisk noget at medbringe din bagage i. Det kan være en kuffert, duffle bag eller vandrerygsæk, men vi anbefaler på det kraftigste, at du vælger sidstnævnte – nemlig en vandrerygsæk.

    Med en vandrerygsæk undgår du at bære, slæbe eller trække rundt på en kuffert eller taske – og du får et stykke bagage, der er nemt at transportere, når du skal fra A til B. Samtidig har en vandrerygsæk gode forudsætninger for at skåne din krop sammenlignet med en duffle bag eller andre tasker.

    Hvilken vandrerygsæk skal du vælge?

    Hvis du nu med det samme ved, at du skal rejse i mere end 10 dage, kan vi allerede nu anbefale dig, at du vælger en rygsæk på minimum 45 liter. Den vil være passende i størrelsen med øje for, at du som minimum kommer til at medbringe: Tøj til 10 dage, toiletsager, personlige ejendele, elektronik og hvad man nu ellers føler, man har brug for. Skal du rejse i en periode, der er længere end 2-3 uger, anbefaler vi, at du køber en rygsæk, der er større end 45 liter. Husk på at du højst sandsynligt kommer til at shoppe undervejs på rejsen, så der skal gerne være lidt luft i rygsækken ved afrejse.

    Vandrerygsæk fra Highlander

    Dagsrygsæk

    Invester i en dagsrygsæk, du kan medbringe på dagsture. Det er tungt og unødvendigt at slæbe rundt på en stor vandrerygsæk, når du kan undgå det.

    Køb en dagsrygsæk, hvori du kan medbringe personlige ejendele, badetøj og vand, når du skal på udflugt.

    Dagsrygsæk til rejsen

    Toilettaske

    Det er en god idé, at medbringe en toilettaske, du kan pakke toiletsager, solcreme og eventuel medicin ned i.

    Vi anbefaler at købe en toilettaske, der kan hænges op, så du har bedre styr på dine ting på toilettet.

    Toilettaske der kan hænges op

    Mikrofiber håndklæde

    Backpacking er som oftests forbundet med sol, drinks og turkisblåt vand, hvad enten du påtænker en tur til Sydøstasien, Sydamerika, Afrika eller noget helt fjerde.

    Et godt hurtigtørrende håndklæde er let og kompakt, har en høj absorberingsevne og tørrer hurtigt efter brug.

    Mikrofiber håndklæde til backpacking rejse

    Drybag

    Beskyt og hold dine ejendele tørre og fri for sand. Med en drybag er det nemt og sikkert at medbringe din smartphone, pung og andre ejendele på stranden, eller når du er afsted på ture.

    En drybag i god kvalitet er 100% vandtæt, og egner sig derfor godt til river rafting, kanoture og andre aktiviteter, hvor der indgår vand. 

    En drybag på 5 liter er som regel tilstrækkeligt.

    Drygback til backpacker-rejsen

    Vandtæt PVC-pose til din smartphone

    Pas godt på din smartphone, og opbevar den i en vandtæt pose. Samtidig beskytter du din telefon mod sand og snavs, der ofte forekommer på stranden.

    En PVC-pose koster ikke det store, og er derfor en billig investering.

    Vandtæt pose til mobil

    Rejseadapter

    En rejseadapter er selvfølgelig et must, så du kan få opladet dine enheder. Hvilken adapter du skal vælge, afhænger af hvilke lande, du planlægger at besøge.

    Vi anbefaler derfor, at du køber en universal rejseadapter, der passer til mere eller mindre alle typer strømstik.

    Flere af de bedre universal rejseadaptere kan desuden oplade mere end én enhed af gangen.

    Universal rejseadapter

    Powerbank

    Vi lever i år 2020, og med det menes, at vi bruger vores smartphone en hel del. Faktisk er det blevet vores største informationskilde og mest anvendte værktøj, når det kommer til mange situationer. Sørg derfor altid at have strøm på din telefon, så du kan holde styr på booking af overnatninger, tage billeder eller ringe i tilfælde af en uheldig situation.

    Med det sagt synes vi, at du skal forsøge at frigøre dig så meget som muligt fra din smartphone, og kun bruge den, når noget skal ordnes.

    TSA Kodelås

    Der er flere grunde til, at du bør investere i en kodelås. Først og fremmest har du mulighed for at låse din rygsæk, så du kan beskytte dine ejendele. Med en TSA lås kan lufthavnspersonalet åbne din lås, hvis de skal kontrollere din bagage, hvilket betyder, at du ikke får ødelagt låsen, når de åbner din bagage. 

    Dernæst er der et hav af hostels, der tilbyder udlejning af skabe, men hvor du også skal betale for leje af hængelås. Her er det fedt at have medbragt sin egen lås, så man ikke behøver betale. Din investering vil meget hurtigt have tjent sig hjem igen.

    Nice-to-have: Andet udstyr du kan købe

    Førstehjælpssæt

    Har du fundet dit indre eventyrlystne jeg frem, når du er ude at rejse (hvilket du helt sikkert bør gøre), kommer du formentlig til at tage ud og vandre, køre på scooter, snorkle, dykke og en masse andre aktiviteter. Derfor kan det være smart at medbringe et lille førstehjælpssæt, der kan klare de mindre skrammer, du eventuelt måtte påføre dig under forskellige aktiviteter.

    Der er en risiko for, at du får lidt skrammer hist og pist, og det er vigtigt, at der ikke går infektion i sårerne. Selv i de mindste skrammer kan der opstå såkaldt trope infektion, og det kan godt være farligt.

    Førstehjælpssæt

    Pandelampe

    I dag har stort set alle mobiltelefoner indbygget lys, men der kan naturligvis opstå situationer, hvor du ikke har mere strøm på din smartphone. I sådanne tilfælde er det rart med en pandelampe, da du heller ikke er garanteret samme lysniveau i gadebilledet, som vi er vant til hjemme i Danmark.

    Derudover kan det i mange situationer være belejligt at have en pandelampe, så du kan have begge hænder frie.

    Pandelampe til din rejse

    Regnponcho

    Selvom vi ikke håber på regn, når vi skal ud og rejse, kan det desværre godt forekomme. Især i monsoon-tiden i Sydøstasien kan det regne voldsomt og ofte flere dage i stræk.

    Find ponchoen frem fra rygsækken, og du er klar på eventyr lige meget hvad.

    Regnponcho

    Nu hvor du har styr på udstyret, skal vi videre til det mindre spændende og samtidig måske også det absolut vigtigste.

    Alt det kedelige (og vigtige)

    • Pas
    • 2x kreditkort (eventuelt et VISA og Mastercard)
    • Det blå sygesikringsbevis (hvis du rejser indenfor Europa)
    • Rejseforsikring for backpackere
    • Visum (afhængig af hvilke lande du planlægger at besøge, kan det være et krav at søge om visum på forhånd)
    • Vaccinationskort

    Husk at undersøge i god tid om det er nødvendigt med vaccinationer til de lande, du planlægger at besøge.

    Til toilettasken

    • Tandbørste
    • Tandpasta
    • Shampoo
    • Showergel
    • Deodorant
    • Negleklipper
    • Solcreme

    Husk at pakke toilettasken ned i din indtjekkede bagage, så du undgår at overskride lufthavnens grænseværdier. Hvis du skal mellemlande, og i den forbindelse har en overnatning, så medbring tandbørste + en lille tube tandpasta i din håndbagage.

    Medicin

    • Imodium (mod diarré) 
    • Panodil
    • Malariapiller (undersøg om det er nødvendigt i de lande, du skal besøge)
    • Evt. andet medicin du har brug for (allergipiller etc.)

    Imodium er virkelig en life-saver i rigtig mange lande, hvor vi ikke er vant til bakterierne. Med imodium vil du stadig kunne rejse – eksempelvis med bus, tog og fly – selvom du uheldigvis skulle have fået diarré.

    Tøj

    Hvilket tøj du skal medbringe, afhænger selvfølgelig af, hvor du skal rejse hen. Da backpacking for rigtig mange danskere er forbundet med sol og varme, tager vi derfor i dette indlæg udgangspunkt i det.

    Hvis du under din backpacker-rejse skal opholde dig kolde steder, skal du naturligvis tage højde for dette, når du pakker din rygsæk.

    MændKvinder
    1 par bukser1 par bukser
    4 par shorts4 nederdele
    7 t-shirts7 toppe/t-shirts
    2 undertrøjerNattøj
    2 skjorter2 kjoler
    1 trøje/let jakke1 trøjer/lette jakker
    10 par underbukser10 par trusser
    10 par strømper10 par strømper
    2 par sko2 par sko
    1 par badetøfler/slippers1 par badetøfler/slippers
    BadetøjBadedragt/bikini
    Kasket/bøllehatKasket/bøllehat
    SolbrillerSolbriller

    Vores pakkeliste til tøj tager udgangspunkt i, at du:

    1) køber lidt vaskepulver, så du kan skylle dit tøj op i hånden

    eller

    2) at du benytter vaskeservice under din rejse. På rigtig mange hoteller og hostels kan du få vasket dit tøj. På dyrere overnatningssteder kan det dog være dyrt, men hvis du overnatter billigt, så plejer vaskeservicen også at være forholdsvis billig.

    Vi håber, at vores pakkeliste til backpacking har været til inspiration. God rejse!


    Kommentarer

    EFTERLAD ET SVAR

    Indtast venligst din kommentar!
    Indtast venligst dit navn her

    Mere inspiration til dig

    Annonce

    Populære kategorier