• Danmark
More

    5 sjove oplevelser i København 2020

    Er du på udkig efter oplevelser i København, så har vi heldigvis masser af gode idéer. Her i indlægget får du fem bud på sjove og anderledes oplevelser, som du helt sikkert ikke glemmer lige med det samme. 

    Hvad end du bor i eller i nærheden af København eller kommer langvejs fra, så er det værd at se på nogle af de mange forskellige oplevelser, København byder på. 

    Først og fremmest synes vi altid, at det er sjovt at lege turist i sin egen by. Det kan du faktisk gøre ganske gratis. Skriv en liste hjemmefra med seværdigheder i København. Tag afsted og gå rundt mellem de forskellige flotte bygninger, statuer og hyggelige områder. København er modsat så mange andre storbyer ikke lige så stort, hvorfor man sagtens kan gå rundt fra sted til sted. Gå nogle andre veje end dem du plejer og tag afsted, når vejret er godt. 

    Hvis du allerede har været på sightseeing og gerne vil prøve noget andet, så er der hjælp at hente herunder. København byder nemlig efterhånden på rigtigt mange forskellige oplevelser. Der er god mulighed for at afprøve grænser og få masser af minder med både venner og familie. 

    Lej en Goboat

    Hvis ikke du har set København fra kanalerne, så har du meget i vente. Det er nemlig helt fantastisk at se byen fra søsiden. Med en Goboat kan du sejle afsted med kammeraterne eller familien i dit helt eget tempo. 

    Vi foreslår, at i pakker en picnickurv og køber nogle kolde drikkevarer med ombord på båden. Alternativt kan man stoppe ind ved nogle af de mange caféer og restauranter rundt omkring i byen. Lav f.eks. holdt ved Green Island of Copenhagen. Her kan du ovenikøbet lave sail-through og få både mad og drikke helt uden at forlade båden. Du kan også lægge til ved Nærvær og få lækre sandwiches med ombord på båden. 

    I bådene kan man være op til 8 personer og sidde samlet rundt om bordet i midten. Al sikkerhed er på plads i bådene, som altid rummer redningsveste til hele besætningen. 

    Det er noget så hyggeligt at sejle rundt i de små og større kanaler, se livet fra søsiden og evt. tage en dukkert fra båden. Jo flere i samles, jo billigere er det, for man betaler pr. båd og ikke pr. person. Når du først har sejlet Goboat en gang, er det helt sikkert ikke sidste gang du gør det. 


    goboat pris
    bådudlejning københavn

    Tag en tur i Big Swing 

    Har du brug for mere sus i maven end en tur i de københavnske kanaler, så får du det lige her. Med et frit fald på hele 8 meter og en gynge på 34 meter, får du dig en gyngetur ud over det sædvanlige. 

    Måske du eller nogen du kender lider af højdeskræk? Her kan i for alvor hoppe ud i det og forhåbentligt få bugt med højdeskrækken en gang for alle. Hvis ikke, så er det hvert fald super sjovt og en oplevelse, der ikke sådan lige går i glemmebogen. 

    Oplev et adrenalin-rush og få masser af kilden i maven. Den store gynge har til huse på Refshaleøen i København. Her er rig mulighed for at få en bid mad efterfølgende. Tag forbi Reffen Street Food, hvor du kan få mad fra alle verdenshjørner eller besøg La Bachina, der oser af hygge og serverer skøn mad. 


    big swing københavn
    urban ranger camp

    Middag i mørket 

    Et af de første steder du kunne opleve en middag i mørket var i Berlin. En oplevelse der er helt ud over det sædvanlige, og stimulerer dine sanser på en helt anden måde end du er vant til. 

    Nu kan det opleves i København og folk er mindst lige så begejstrede, som de har været det med restauranten i Berlin. 

    Du får en hemmelig 3-retters middag og kan vælge imellem øl- vin eller en alkoholfri menu. Til sidst får du kaffe eller the og undervejs byder oplevelsen på lydquiz og forskellige sanseindtryk. 

    Måske det kan virke skræmmende, men vi anbefaler i den grad, at i kaster jer ud i det. Når synssansen bliver hæmmet, bliver alle dine andre sanser skærpet. Det giver en helt fantastisk oplevelse og en stor forståelse for, hvordan det er at være blind. 

    Alt personale herunder kokke og tjenere er blinde. De navigerer rundt i restauranten til perfektion og efterlader en vis undren hos gæsterne, der fumler i mørket og er yderst forsigtige, når glasset sættes tilbage på bordet. 


    High roping under loftet 

    Vi vender tilbage til højdeskræk og sus i maven. Nu med verdens største high roping bane med masser af forhindringer og udfordringer. 

    Sikkerheden er i orden, når du under professionelle instrukser bevæger dig ud under loftet i de gamle B&W-haller på Refshaleøen. I 50 meters højde kan du prøve kræfter med hele 28 forskellige forhindringer. 

    Der er rig mulighed for at blive udfordret – med eller uden højdeskræk. Der er baner i alle sværhedsgrader og 4 kæmpe svævebaner, der får dig sikkert tilbage på jorden. 

    Du får 3-4 timers underholdning og udfordring med denne anderledes oplevelse i København. 

    Slut dagen af med et smut til Reffen Street Food, der byder på alverdens mad og drikke. Eller måske det kunne friste med en dukkert ved voldene efter at have hængt og svedt i 50 meters højde. 


    high roping københavn
    urban high roping

    Pistolskydning med 9 mm 

    Tag familien eller vennerne under armen til en actionfyldt dag. Det er afgørende at have både høreværn og sikkerhedsbriller på, når i skal skyde med en ægte 9 mm pistol. 

    I vil være under kyndig vejledning, når bevæger jer ud i en times sjov på skydebanen. Her får du en oplevels på indendørs skydebane og en skydebiograf, hvor du har mulighed for at skyde efter interaktive mål. 

    En super sjov og anderledes oplevelse, hvor det kan blive en nødvendighed at få styr på nerverne. Med rysten på fingrene er det svært at få ram på målet. Heldigvis kan de dygtige instruktører hjælpe med gode råd til stille hænder og koncentrerede blikke. 

    Du får mellem 50 og 100 skud og en stensikker god oplevelse med noget af verdens mest avancerede videoudstyr på den indendørs skydebane. 

    Hunters game ligger i Albertslund, små 25 minutter i bil fra København og klos op af S-togs stationen, hvorfor det er ganske nemt at komme dertil med offentlig transport.


    hunters game

    Kommentarer

    EFTERLAD ET SVAR

    Indtast venligst din kommentar!
    Indtast venligst dit navn her

    Annonce

    Populære kategorier

    Mere inspiration til dig