• Danmark
More

    Oversigt over de 20 største festivaler i Danmark 2020

    OBS! Alle festivaler er aflyst i 2020

    I år er alle festivaler i Danmark desværre blevet aflyst. Efter Statsministerens udmelding d. 6. april om et fortsat forsamlingsforbud til og med august har landets festivaler været nødt til at aflyse. Forsamlingsforbuddet og dermed aflysningen af festivaler skyldes COVID-19.

    Arrangørerne bag de danske festivaler har håbet til det sidste, at de fortsat kunne afholde festivalerne landet over. Det er desværre ikke en realitet. Flere arrangører er begyndt at planlægge alternative måder, hvorpå man stadig kan få en smule af den skønne festivalstemning, som vi holder så meget af. Vi følger udviklingen af Corona, samt udmeldinger fra arrangører og holder siden opdateret løbende.

    Imidlertid kan du dog stadig læse mere om danmarks største festivaler, datoer, priser og lidt om de forskellige overnatningsmuligheder, der er på flere af festivalerne. Vi glæder os til, at festivalerne åbner op igen næste år!

    Danmarks 20 største festivaler

    Her finder du vores ultimative oversigt og guide til de største festivaler i Danmark. I hele verden er Danmark kendt for sine mange festivaler. Især Roskilde Festival der er Nordens største festival og Europas næststørste. Herhjemme bliver nyere festivaler som Musik i Lejet, Tinderbox og Heartland stadig mere populære. Samtidig besøger vi fortsat Danmarks andre store festivaler, der spreder sig ud over hele landet. Helt nye festivaler popper op, og så byder Danmark desuden også på flere gade-festivaler. Læs med her og få overblikket over de 20 største festivaler i Danmark. 

    Hop direkte til en festival fra oversigten herunder

    FestivalDatoLokation
    Jelling Musikfestival28.-31. majJelling
    Heartland 29.-31. majEgeskov
    Northside4.-6. juniÅrhus
    Skive Festival4.-6. juniSkive
    Copenhell17.-20. juniKøbenhavn
    Tinderbox25.-27. juniOdense
    Roskilde Festival27. juni – 4. juliRoskilde
    Nibe Festival1.-4. juliNibe
    Skyland1.-5. juli og 8.-12. juliHadsund
    Vig Festival9.-11. juliVig
    Samsø Festival15.-18. juliSamsø
    Musik I Lejet16.-18. juliTisvildeleje
    Grøn16.-19. juli og 23.-26. juliFlere byer
    Langelandsfestival22.-25. juliLangeland
    Stella Polaris24.-26. juli og 1. augustFlere byer
    Bork Festival29. juli – 1. augustBork
    Smukfest5.-9. augustSkanderborg
    Wonderfestiwall13.-16. augustAllinge
    Distortion26.-30. augustKøbenhavn
    Tønder Festival27.-30. augustTønder

    Jelling Musikfestival

    Datoer: 28.-31. maj
    Beliggenhed: Jelling, Midtjylland
    Antal gæster: Ca. 40.000
    Pris: Partoutbillet = 1995 DKK (earlybird: ned til 1450 DKK)

    Jelling musikfestival huser hvert år både danske og internationale kunstnere. Blandt de danske finder man mange både små og store kunstnere. På listen over danske  kunstnere i 2020 kan blandt andet nævnes Lukas Graham, D-A-D, Hjalmer, Emil Stabil, Drew og Nicklas Sahl. Festivalen er Danmarks 3. største festival og er meget anerkendt. 

    Festival er kendt for at støtte op om ‘upcoming’ kunstnere. De står bag programmet Quaser, hvor unge artister har mulighed for at optræde live, både lokalt i kommunen, samt på festivalen. Derudover har de mulighed for at få feedback, blive en del af en mentorordning, få adgang til et større netværk, hvor de kan opbygge relationer og deltage i workshops og andre arrangementer, for at udveksle erfaringer og udvikle sig. 

    På festivalen kan du medbringe dit eget telt, købe et eller betale dig fra flere andre overnatningsmuligheder. 


    Heartland

    Datoer: 29.-31. maj
    Beliggenhed: Slotsparken ved Egeskov Slot, Midtfyn
    Antal gæster: Ca. 18.000
    Pris: Partoutbillet = 1950 DKK

    På Heartland er der et stort fokus på kunst, live-samtaler, mad og selvfølgelig musik. Maden er lokalt produceret og festivalen lægger vægt stor vægt på bæredygtighed. 

    Festivalen er modsat mange andre festivaler meget børnevenlig. Faktisk så børnevenlig at børnene har deres helt eget “land”, kaldet Hjerteland. Her kan børnene lege og bruge fantasien. Der er børnekoncerter, forskellige workshops, børneyoga og talks for børn. De kan også få lov til at prøve at være købmand for en dag eller smage på forskellige insekter. 

    Under Det Magiske Træ kan de voksne lytte til forskellige klip fra lydbøger, høre interviews og andre fortællinger af 10 minutters varighed. Der hænger nemlig høretelefoner ned fra grenene under Det Magiske Træ.

    Når de voksne trænger til et hvil og børnene leger købmand, kan de søge mod Conscious Escape. Her finder man forskellige talks og installationer som alle kredser om emnerne fordybelse, kreativitet og bæredygtighed.

    På festivalen kan du medbringe eget telt eller campingvogn. Du kan også leje dig ind i et telt eller overnatte på Hotel Heartland, hvor du får gode toiletforhold og morgenmad med i prisen. 


    Northside

    Datoer: 4.-6. juni
    Beliggenhed: Ådalen, Aarhus
    Antal gæster: Ca. 35.000
    Pris: Partoutbillet = 2095 DKK 

    Northside festival startede med at være en endagsfestival i 2010 og har gradvist vokset sig større. I dag strækker festivalen sig over tre dage og programmet står hvert år på topnavne fra både den danske og den internationale scene. 

    Festivalen har i mange år haft et mål om at være den mest bæredygtige kulturbegivenhed i Danmark. Det er tydeligt at se de klare visioner, der er for festivalen, når det kommer til både bæredygtighed og økologi. F.eks. er der ingen bilparkering i nærheden af festivalen og alle gæster opfordres til at gå, cykle eller tage den offentlige transport. Al mad er 100% økologisk og langt de fleste drikkevarer, der bliver solgt er ligeledes økologiske. Derudover støtter festivalen verdens skove, da festivalen hovedsageligt bliver bygget op i træ. 

    Det er ikke muligt at overnatte på selve festivalen, hvorfor der henvises til omkringliggende hoteller, Airbnb, couchsurfing mv.


    Skive Festival

    Datoer: 4.-6. juni
    Beliggenhed: Strandengen, Skive
    Antal gæster: Ca. 11.500
    Pris: Partoutbillet = 995 DKK (1295 DKK inkl. camp) 

    Festivalen startede som så mange andre som en endagsfest på stranden. Dengang hed den da også Skive Beach Party, men i dag går festivalen under navnet Skive Festival. 

    På festivalen finder du 4 scener og de seneste mange år har både store danske og internationale kunstnere optrådt på de forskellige scener.

    På Skive festival kan du opleve konceptet Svineriet. Et “ædekoncept”, hvor du kan spise løs af helstegt pattegris og slukke tørsten i øl ad libitum. 

    The Zoo er festivalens store campingområde, hvor der blandt andet hver dag serveres morgenmad, så du får en god start på dagen. Derudover kan du gå på opdagelsen i Madgaden, der byder på masser af skøn mad og kolde drikkevarer.  


    Copenhell

    Datoer: 17.-20. juni
    Beliggenhed: Refshaleøen
    Antal gæster: Ca. 20.000
    Pris: Partoutbillet = 1840 DKK 

    Copenhell er en festival fra rock- og metalfans til rock- og metalfans. På festivalen får du en helhedsoplevelse i Refshaleøens rå og industrielle rammer. Copenhell er Danmarks største rockfestival.

    Du kan opleve masser af dødsmetal og headbangs både fra den danske scene og den internationale. Udover tre musikscener byder festivalen på masser af underholdningen og kunst alt sammen under sloganet “See you in Hell”.

    På grund af festivalens beliggenhed er der rig mulighed for at overnatte på Københavnske hoteller og hostels. Derudover er der rig mulighed for camping ved og i nærheden af festivalpladsen. 


    Tinderbox

    Datoer: 25.-27. juni
    Beliggenhed: Tusindårsskoven, Odense
    Antal gæster: Ca. 45.000
    Pris: Partoutbillet = 1945 DKK 

    Tinderbox er en festival med international karakter, der siden år 2015 har huset kunstnere som Major Lazor, Calvin Harris, Dizzy Mizz Lizzy, Rammstein, Wiz Kalifa, Kygo, Lana Del Rey, Miley Cyrus og Swedish House Mafia. 

    Foruden et meget stærkt line-up på musikscenerne byder Tinderbox også på masser af comedy i Danmarks bedste klasse. Her kan blandt andet nævnes Anders Lund Madsen, Christian Fuhlendorff, “Den nye stil”, Jacob Tårnhøj, Simon Talbot, Mick Øgendahl og Nikolaj Stokholm. 

    På festivalen er der mange forskellige overnatningsmuligheder. Du kan sove i telt, vælge camping eller glamping. Du kan også overnatte i TB rooms. Camping og rooms ligger henholdsvis 1,8 og 6,5 kilometer fra festivalpladsen. 


    Roskilde Festival

    Datoer: 27. juni – 4. juli
    Beliggenhed: Roskilde
    Antal gæster: Ca. 100.000
    Pris: Partoutbillet = 2250 DKK

    Roskilde Festival er nok den, der er flest af os, der kender – og med god grund. Festivalen er nemlig Nordens største og samtidig Europas næststørste. 

    På festivalen er der musik fra hele verden og inde for alle slags musikalske genrer. Der er mange forskellige scener og på de store scener spiller kunstnere op til halvanden time af gangen. 

    Campingområdet er enormt og langt de fleste medbringer eget telt til pladsen. Der er også mulighed for at leje et telt eller overnatte i egen campingvogn eller minibus. 

    På festivalpladsen er der uanede muligheder for at få stillet sulten eller tørsten. Derudover er der masser af arrangementer og aktiviteter hele ugen igennem. Nogle af dem arrangeres af selve festivalen, mens andre arrangeres af nogle af de mange camps. Her kan f.eks. nævnes nøgenløbet, der i dag arrangeres af en række private camps. 

    Roskilde festival er blevet afholdt 50 gange og har huset navne som f.eks. Gasolin’, U2, C.V. Jørgensen, Metallica, Nirvana, Rage Against The Machine, Aqua, Bob Dylan, Prince og Iron Maiden.


    Nibe festival

    Datoer: 1.-4. juli
    Beliggenhed: Skalskoven, Nibe
    Antal gæster: Ca. 25.000
    Pris: Partoutbillet = 1675 DKK 

    Nibe festival er blandt Danmark 6 største. Hvert år bliver der afholdt omkring 80 koncerter. Her optræder både store danske artister, et par internationale kunstnere, samt danske upcoming artister. Genren på festivalen er hovedsageligt pop og rock. 

    Hvert år på Nibe festival finder du også et stort kræmmermarked med kræmmere fra hele landet, der sælger tøj, smykker, gadgets og meget andet. 

    På festivalpladsen finder du et væld af spændende madoplevelser. Alt fra sushi til burgere og italiensk til smørrebrød. Ligeledes finder du masser af skønne barer, der serverer kolde drinks og fadøl overalt på pladsen. 

    Nibe festival byder på mange forskellige former for camps. Bl.a. Tuborg Sommer Camp, Teltcampen og Camp Karma, der har fokus på fællesskab og miljø. 


    Skyland

    Datoer: 1.-5. juli og 8.-12. juli
    Beliggenhed: Øster Hurup, Hadsund
    Antal gæster: 3000-5000 pr. uge
    Pris: Partoutbillet = 1500 DKK  

    Skyland er det nyeste skud på stammen blandt danske festivaler. En festival, der ønsker at kombinere ferie, fest og festival. Området har førhen fungeret som en campingplads, men vil fremadrettet danne rammerne om masser af fest to uger hver sommer. 

    På festivalpladsen finder du forskellige temabarer, streetfood-boder og Skylands eget diskotek. Du kan bade på stranden eller tage en dukkert i poolen. Derudover er der forskellige aktiviteter som beachvolley og robinson-dyster.  

    Festivalen huser hovedsageligt større danske kunstnere, men line-up’et er forskelligt i de to uger. 

    Der er mulighed for at overnatte med eget telt og campingvogn eller leje en tipi. Skyland har ydermere sørget for transport og til nogle hundrede kroner, kan du blive hentet i København af Sky Expressen og blive kørt direkte til festivalen med al din oppakning. 


    Vig festival

    Datoer: 9.-11. juli
    Beliggenhed: Vig
    Antal gæster: Ca. 17.000
    Pris: Partoutbillet = 1575 DKK (earlybird: ned til 1075 DKK)

    Vig festival er en festival for hele familien. Egentlig startede det i sin tid, da der blev afholdt en sommerkoncert med Kim Larsen i byen. Det udviklede sig til, at der i 1996 blev afholdt den allerførste Vig Festival. 

    På festivalen finder du 5 scener og hvert år er der musik for både store og små. Programmet byder som regel på en masse større kunstnere, især større danske kunstnere. 

    Mange af festivalens madboder serverer god dansk mad som smørrebrød, stegt flæsk med persillesovs og tarteletter. Derudover finder du masser af barer, der serverer lækre drinks og andre drikkevarer. På festivalen er der ligeledes en masse boder, hvor der bliver solgt tøj, smykker, legetøj og alt muligt andet. 

    På festivalen finder du også Viggos Grønne Verden. Her er der aktiviteter til både de mindste børn, dem midt imellem og de største. Forældrene kan snuppe en kop kaffe i café-området, mens børnene går på opdagelse i magi, gøgl og kreativitet, alt sammen med  fokus på miljøet. 


    Samsø Festival

    Datoer: 15.-18. juli
    Beliggenhed: Strandskoven, Samsø
    Antal gæster: Ca. 6000
    Pris: Partoutbillet = 1600 DKK (earlybird: ned til 1300 DKK)

    Samsø Festival profilerer sig selv med at være Danmarks hyggeligste festival. For at komme til festivalen, der ligger på Samsø, skal du med færge fra enten Jylland eller Sjælland. 

    Festivalen ligger i fantastiske omgivelser mellem skov og strand. Der er altså rig mulighed for både at gå en tur i skoven, samt at tage en dukkert på de lækre, omkringliggende badestrande. 

    På Samsø festival har blandt andet huset kunstnere som Alphabeat, Clara, Faustix og Bro. 

    Festivalen bruger Stackcups som et miljøvenligt alternativ til engangsservice. Der er et stadig større fokus på miljøvenlighed og bæredygtighed og du kan desuden sagtens tage hele familien med. 

    Du kan overnatte i dit eget telt, din campingvogn eller indlogere dig på et af Samsøs hoteller. 


    Musik i Lejet

    Datoer: 16.-18. juli
    Beliggenhed: Tisvildeleje
    Antal gæster: Ca. 10.000
    Pris: Partoutbillet = 1295 DKK 

    Musik i Lejet ligger er en tre-dages musikfestival, der ligger på stranden i Tisvildeleje. Her finder du tre scener, hvor danske anerkendte musikere og spirende talenter optræder sommer efter sommer. 

    Foruden festivalens smukke omgivelser findes der masser af skønne boder, hvor de kan købe drinks og mad, mens du lytter til den gode musik. 

    Festivalen er ikke umiddelbart børnevenlig, men anbefales at besøges med venner, for at nyde den hyggelige og festlige stemning med udsigt over Kattegat. 

    Musik i Lejet er de seneste år blevet meget populær og er blandt de festivaler i Danmark, der som regel bliver udsolgt. 


    Grøn

    Datoer: 16.-19. og 23.-26. juli
    Beliggenhed: Amager, Kolding, Aarhus, Aalborg, Esbjerg, Odense, Næstved, Valby
    Antal gæster: Ca. 190.000
    Pris: 295 DKK pr. koncert (earlybird: ned til 200 DKK) eller “Hele turen” til 799 DKK 

    Grøn er en række udendørs koncerter eller endags-festivaler, der bliver afholdt otte forskellige steder landet over. Koncerterne bliver arrangeret i samarbejde med Tuborg, hvorfor temaet også er grønt hele vejen igennem. 

    Ved hver koncert er der et væld af forskellige boder, der bl.a. serverer burgere, pizzaer, pomfritter, smoothies og pandekager. Derudover sælges der selvfølgelig sprudlende, kolde drinks, Somersby og kolde Tuborg øl i flere varianter. 

    Du må desuden gerne medbringe din egen madpakke på pladsen og man skal ikke være bange for at tage sine børn og et par campingstole med, når man skal nyde musikken. 

    De seneste år har Grøn budt på kunstnere som Dizzy Mizz Lizzy, Carpark North, Lukas Graham, Phlake og The Minds of 99. 

    Det er hverken muligt eller tilladt at overnatte i områderne omkring festivalpladserne. 


    Langelandsfestival

    Datoer: 22.-25. juli
    Beliggenhed: Rudkøbing, Langeland
    Antal gæster: Ca. 30.000
    Pris: Partoutbillet = 2025 DKK  

    Langelandsfestival er en ferieoplevelse for hele familien. Festivalen er børnevenlig og der er sørget for masser af underholdning for børn i alle aldre. I Børneland er der hver dag aktiviteter og oplevelser for de små som f.eks. hoppepuder og cykelbaner. Du har også mulighed for at få passet de små i nogle timer, mens du nyder festivalen. 

    Det er hovedsageligt store og små danske kunstnere, der leverer de musikalske oplevelser på festivalen, der ligger med udsigt til Det Sydfynske Øhav. 

    Når du bliver sulten på festivalen er der mulighed for at mæske dig i alt fra Burger King til Mormors køkken og Chinabox. 

    Man kan overnatte i alt fra telte, til campingvogne, tipier og VIP camps. 


    Stella polaris

    Datoer: 24.-26. juli og 1. august.
    Beliggenhed: Kolding, Aarhus, Sønderborg, Frederiksberg
    Antal gæster: Over 100.000
    Pris: Gratis

    Stella polaris er en gratis, elektronisk festival, der hvert år løber af stablen flere steder i Danmark. Faktisk er det verdens største gratis festival indenfor sin genre. 

    Ved endagsfestivalen kan du slappe af i skønne, grønne arealer til elektronisk downtempo musik. Der er fri éntre, men rig mulighed for at støtte arrangementet ved at købe drikkevarer, mad og merchandise til festivalen. 

    Tag et tæppe med og nyd de skønne toner når DJ’s fra både ind- og udland skaber god stemning og hygge i smukke parker flere steder i Danmark. 


    Bork Festival

    Datoer: 29. juli – 1. august
    Beliggenhed: Bork Havn, Hemmet
    Antal gæster: Ca. 7000 om dagen
    Pris: Partoutbillet = 1350 DKK (Earlybird: 1200 DKK)

    Bork Festival var tidligere kendt som Bork Havn Musikfestival og har eksisteret siden 1979. Gennem årene har artister som Nephew, Gnags, Poul Krebs, Saybia og Kim Larsen optrådt på festivalen. 

    På festivalen finder du masser af lækre spiseoplevelser. Smag på lækkert streetfood eller bestil bord i Svineriet til helstegt pattegris. Du kan også besøge et af ølteltene, hvor der er flere forskellige temaer. 

    Du kan overnatte på campingpladsen med eget telt eller besøge Camp Deluxe med din campingvogn, hvor der er strøm og mulighed for at hoppe i et vildmarksbad med en kold fadøl. 


    Smukfest

    Datoer: 5.-9. august
    Beliggenhed: Skanderborg
    Antal gæster: Ca. 50.000
    Pris: Partoutbillet = 2695 DKK

    Smukfest der førhen hed Skanderborg festival er Danmarks næststørste festival. Festivalens 5 scener har hovedsageligt fokus på danske kunstnere, men hvert år er der også et par internationale artister på programmet.

    Festivalen er meget mere end musik. Du har både mulighed for at gå på shopping, komme til frisøren, dyrke yoga, høre stand-up og spændende foredrag. Der er underholdning til både de kunst-glade og til de legesyge. Du kan også deltage i Smukbold eller blot være deltager. Et stort sport-event med dyster i flere forskellige sportsgrene. 

    På Smukfest kan du medbringe dit eget telt, købe dig ind i et Hotelt eller komme med din campingvogn. Derudover findes der er masse andre sjove og anderledes boformer, hvis du synes, det bliver for kedeligt blot at overnatte i telt.


    Wonderfestiwall

    Datoer: 13.-16. august
    Beliggenhed: Slotslyngen, Bornholm
    Antal gæster: Ca. 6000
    Pris: Partoutbillet = 875 DKK

    Den Bornholmske festival ligger på det nordlige Bornholm omringet af skov og med smuk udsigt til Hammershus. 

    Festivalen har tre scener og et line-up, der består af store danske kunstnere krydret med flere forskellige internationale artister. 

    Udover musikken er der massevis af aktiviteter og turneringer rundt omkring på festivalpladsen. I Wonderfestiwalls skønne foodcourt kan du nyde lækker mad som salat, indiske retter, pizzaer, burgere mm. mens du nyder den Bornholmske natur og udsigten til Hammershus. 

    Du kan overnatte på en af de to campingpladser. Den ene er den almindelige, hvor du kan medbringe eget telt. Den anden hedder Camping+ og her kan du leje dig ind i Wonder Cabins og tipier.


    Distortion

    Datoer: 26.-30. august
    Beliggenhed: København (Vesterbro, Nørrebro og Refshaleøen)
    Antal gæster: Ca. 300.000 fordelt på 5 dage
    Pris: 650 DKK for distortion pass (nogle dele er gratis) 

    Distortion er hovedsageligt en gadefestival og adskiller sig derfor fra den klassiske festival. Festivalen strækker sig over fem dage og består af tre forskellige formater.

    I løbet af de første to dage er der street party i de Københavnske gader. Her er der massevis af små og store scener på både pladser og i de mindre gader. Både større, men også mindre upcoming artister optræder til gadefesterne. Gadefesten er et af Distortions tre formater.

    Om aftenen er der masser af klubber, der åbner dørene for distortions mange besøgende, mens gaderne lukker og rengøringen går i gang.

    Efter gadefesterne åbner to dage med Distortion Ø. Det foregår på Refshaleøen og er i bund og grund en kæmpe open-air festival. Her fortsætter festen længere ud på natten end den gør til gadefesterne af hensyn til naboerne. 

    Til gadefesterne finder du små boder overalt, hvor der bliver solgt drikkevarer og mad fra hele verden. Du vil højst sandsynligt støde ind i gæster fra udlandet. Festivalen tiltrækker nemlig hvert år gæster fra mange af vores europæiske nabolande.

    Store dele af festivalen er gratis, men adgang til Distortion Ø og Distortion X, som er en efterfest kræver betaling. Du kan også købe et gadearmbånd, for at støtte op om festivalen.


    Tønder Festival

    Datoer: 27.-30. august
    Beliggenhed: Tønder
    Antal gæster: Ca. 15.000
    Pris: Partoutbillet = 1590 DKK

    Ved Tønder festival er genre som folk, country og blues blandt andet i fokus. Der lægges vægt på originalitet og originaler. Festivalen tiltrækker gæster fra hele verden og er kendt for at opdage nye kunstnere inden for dens genrer. 

    På festivalen kan du foruden musik fra hele verden opleve spændende talks, sjove events og smage skøn mad fra de forskellige madboder. 

    Kunstnere og gæster er tættere på hinanden end man ser det på andre festivaler og der er tradition for spontane jams rundt omkring på pladsen. 

    Tønder Festival lægger vægt på at være ægte, byder på hele 9 scener og er en af Europas største festivaler, når det kommer til folkemusik. 

    Der er rig mulighed for at overnatte i telt på campingpladsen, der ligger klos op af festivalpladsen. 

    Kommentarer

    EFTERLAD ET SVAR

    Indtast venligst din kommentar!
    Indtast venligst dit navn her

    Annonce

    Populære kategorier

    Mere inspiration til dig