• Getaways
More

    Luksus weekendophold på Marienlyst Strandhotel

    Hvis du leder efter et luksus weekendophold, bør du overveje Marienlyst Strandhotel. Det fire-stjernede hotel har for nylig gennemgået et større renovation, hvor blandt andet deres strandspa har stået overfor en større fornyelse. Der er ingen tvivl – hotellet emmer af luksuriøsitet hele vejen rundt, hvad end du ser på deres værelser, lounge- og barområde, strandspaen eller restauranter. Derudover har Marienlyst Strandhotel vundet prisen for årets spa 2019. 

    Panoramasauna

    Spaens mange faciliteter

    Strandspaen byder på mere en 20 skønne wellness-faciliteter, foruden en bar med spiseområde. Her kan du købe kolde drikke og lette anretninger. I baren kan du også henvende dig, hvis du mangler et håndklæde eller hvis dampbadet skulle være slukket. Ellers så er det bare om at gå på opdagelse iført dine slippers og din badekåbe, som du får udleveret af personalet. 

    Det udendørs spaområde

    Du finder to saunaer udendørs, der ligger helt ned til vandkanten. Her er der rig mulighed for at hoppe i baljen året rundt og gå direkte ind i en af de varme saunaer med smuk udsigt og kig til Sverige. I den store af de to saunaer bliver der flere gange om dagen afholdt saunagus. 

    Tip: Strandspaen tilbyder en kort saunagus, der er gratis, samt en lang saunagus med en times varighed, der koster et ekstra gebyr pr. person. 

    Udendørs pool

    Udenfor finder du også to opvarmede infinity pools, hvor du ligeledes har smuk udsigt over vandet og tilmed kig til Kronborg Slot. I samme område ligger spaens to udendørs jacuzzi med samme smukke udsigt og masser af bobler og varme.

    Både pools og jacuzzierne ligger på en udendørs terrasse, så du kan træde direkte ud fra resten af spa-området. Du kan skifte til udendørs tøfler eller stille dine slippers ved udgangen, samt hænge håndklæder og morgenkåber på knagerækkerne.

    Du må desuden hellere end gerne tage dine drikkevarer fra baren med ud, hvis du ønsker at nyde en kold øl i den varme jacuzzi.

    Det indendørs spaområde

    Inden for finder du først og fremmest udgangen fra både dame- og herre-omklædning. Herfra træder du direkte ud til den store, opvarmede indendørs pool. På den anden side af denne finder du et skønt afslapningsområde med dobbelt-solsenge, hvor du kan nyde havudsigten til fulde. På den ene side ligger spaens indendørs panorama-sauna, som ligeledes byder på smuk udsigt. På den anden side et mindre opvarmet bassin, hvor du har mulighed for at sidde og nyde en drink eller et glas champagne.

    Ved baren finder du et hyggeligt spiseområde, hvor du ofte kan smage på lækre, sunde shots, lavet på forskellige superfoods. Ved siden af dette finder du spaens saltscrub-område, hvor du kan afprøve lækre saltscrubs med æteriske olier, der har forskellige effekter på din hud. Du finder også to store koldtvands-spande, hvis du tør kaste dig ud i et koldt gys. 

    Afslapning i spa

    Går du i kælderen finder du spaens saltterapi-rum, hvor du har mulighed for at komme helt ned i gear, mens du indånder de beroligende salte. Lyset er specialdesignet af lysteknikere fra Det Kongelige Teater. 

    Du kan også prøve spaens skønne dampbad, der renser og skaber ro i kroppen. Ved tilkøb kan du afprøve lækre fodbade i kobberfade med forskellige scrubs, der virker eksfolierende på huden. Dette foregår i et specielt rum, der er opvarmet til 42 grader. Rummet er et Caldarium og er det eneste i Danmark. 

    På førstesalen kan du besøge pejsestuen, hvor du kan slappe af, læse en bog, nyde stilheden og udsigten til både havet og Kronborg slot. 

    Hotellets værelser

    Der findes mange forskellige typer værelser på Marienlyst Strandhotel. Værelserne fås både med havudsigt, med store badekar og balkoner. Men uanset hvilket værelse du vælger, kan du være sikker på, at du får luksuriøsitet hele vejen igennem. Indretningen byder på luksus og hygge, yderst komfortable senge og lækre produkter på badeværelserne fra det anerkendte mærke Karmameju. 

    Værelse på marienlyst strandhotel

    På værelser finder du desuden dine badeslippers, badekåber og håndklæder. Hvis du ikke besøger hotellet som overnattende gæst, får det alt dette udleveret af personalet. 

    Restauranter, barer og andre faciliteter

    Du vil med sikkerhed ikke komme til at kede dig, når du besøger Marienlyst Strandhotel. Skulle du mod forventning blive mættet af at være i den skønne spa, kan du gå på opdagelse på det store hotel. Hotellet byder nemlig både på gastronomiske oplevelser udover det sædvanlige, samt muligheden for at vinde store gevinster. 

    Restauranter på Marienlyst Strandhotel 

    Først og fremmest kan du spise på Restaurant Marienlyst, der både serverer mad morgen, middag og aften. Det er her du spiser, hvis du køber et ophold, hvor der er middag inkluderet og ligeledes her du finder hotellets overdådige morgenmadsbuffet med alt hvad hjertet begærer. Restauranten udvikler specielle menuer baseret på årstidens afgrøder. Det er også i denne restaurant at de populære dinner-koncerter bliver afholdt. 

    restaurant marienlyst

    Derudover finder du Restaurant 1861, der kombinerer det nordiske køkken med det franske. Udsigten herfra er fuldstændig fænomenal og menuen er sammensat med fokus på lokale råvarer. 

    Er du mere til lidt at drikke, kan du besøge Dekant Vinbar, hvis kyndige personale serverer kvalitetsvin fra hele verden i hyggelige omgivelser. 

    Alternativt kan du besøge Nordlyst Brasseri & Bar, der laver lækre cocktails, serverer gode øl, lette anretninger og veltillavede desserter. 

    Casino Marienlyst 

    Foruden skønne madoplevelser og afslapning i den prisvindende spa, kan du også slå dig løs i hotellets casino. Det eksklusive casino byder på alle de klassiske spil og en skøn bar, der serverer lækre drinks. Prøv gerne deres gin og tonic lavet på japansk Ruko gin. Du kan sågar bestille drinks via et app-system og få drinks serveret direkte til dig. 

    Du kan spille på en masse forskellige automater, give dig i kast med blackjack, roulette eller poker. På casinoets egen hjemmeside er der mulighed for at købe forskellige pakkeløsninger. 

    Hotellets omgivelser og service

    Vi tvivler på at du får lyst til at forlade hotellet, når du først er tjekket ind. Men skulle du alligevel få brug for at komme lidt ud, kan du med fordel gå på opdagelse i området. Her finder du nemlig både Kronborg Slot, samt en unik beliggenhed ved havet med Sverige som kulisse i baggrunden. Du kan også finde golfbaner i nærheden eller gå en tur i det hyggelige Helsingør. 

    Til skal det nævnes at personalet og servicen på hotellet er helt i top. De er servicemindede til det yderste og klar til at løse stort set enhver form for opgave. Du vil uden tvivl føle dig velkommen og godt tilpas fra start til slut. Pak badetøjet eller hold øje med en god deal, før du drager afsted mod dit næste luksus weekendophold.

    Kommentarer

    EFTERLAD ET SVAR

    Indtast venligst din kommentar!
    Indtast venligst dit navn her

    Mere inspiration til dig

    Annonce

    Populære kategorier