Nassau i Bamahas: En af verdens mest eksotiske steder

Gemt bag en gruppe af øer mellem Atlanten og Caribien – blot 300 kilometer fra Miami ved USA’s sydkyst – finder du Nassau, der også er kendt som paradiset. En eksotisk perle i Caribien der har været hjem for alt fra pirater og slaver til rom smuglere og forelskede kærestepar, der i årtier er stukket af til paradisøen – i håb om at udleve drømmen. 

Nassau er både rig på historie og kultur, og har en fantastisk autentisk atmosfære, hvor du får lov at mærke kulturen. Selvom tiderne i dag er fredelige i Nassau, ses der stadig en anarkistisk tendens blandt folket, som dog (heldigvis) er i langt mindre grad end i piraternes tid i 1700-tallet. Nassau er den dag i dag blevet til en civiliseret by på lige fod med mange andre byer i verden. 

Udover at være et eksotisk utopia, er Nassau også hovedstaden i Bahamas og en travl storby. Nassau er på mange områder knudepunktet i Bahamas, hvor størstedelen af statslige instanser, universiteter osv. har hjemme.

Paradise Island i Nassau
Atlantis, Paradise Island, Nassau, Bahamas

Paradise Island

Nord på øen finder man Paradise Island, som uden tvivl udgør det tropiske utopia som tidligere nævnt. Omkring 7 km2 ren eufori, der udelukkende er udviklet til at glæde og imødekomme turister.

Her finder du et luksuriøst udvalg af resorts, hoteller, restauranter, butikker, barer og diskoteker, golfbaner, casinoer og et kæmpe akvarium. Et fantastisk smukt område der med garanti er et besøg værd.

Vejret i Nassau

I Nassau er klimaet klassificeret som tropisk. Temperaturen i dagtimerne er i gennemsnit 28 grader og varmest fra juni-oktober, hvor også størstedelen af nedbøren falder.

Nedenfor kan du se den gennemsnitlige månedlige temperatur i celsius grader for hhv. dag og nat:

MånedJan.Feb.Mar.Apr.MajJun.Jul.Aug.Sep.Okt.Nov.Dec.
Dag252527282931313231302726
Nat171719202224242424232018

Fly til Nassau, Bahamas

Der går fra Danmark ikke nogen direkte fly til Nassau, og priserne på flybilletter er også i den høje ende. Det er dog engang imellem muligt at få flybiletter til en forholdsvis fornuftig pris.

Eksempel: Tag afsted i påskeferien fra København (CPH) – Nassau (NAS) tur-retur for 5.971,- DKK

Fly til Nassau

Det er også muligt at komme endnu billigere afsted for 4.402,- DKK, men rejsetiden vil være markant længere og inkludere endnu et stop på hjemturen:

Billige flybilletter til Nassau, Bahamas

Billetterne kan købes gennem momondo.dk.

Top 5 oplevelser i Nassau: Dette skal du prøve

Nassau er en fantastisk feriedestination, og du kommer ikke til at kede dig. Læs med her hvor vi kommer med 5 oplevelser, du bør prøve af, når du besøger Nassau.

Udforsk centrum

Nassau er en af de kulturelle byer, der er super spændende at udforske. Du vil se gamle bygninger og forte fra 1700-tallet, som stadig er i brug. De mange museer giver dig muligheden for at udvide den kulturelle horisont, og få styr på fakta om byen.

Derudover vil du på din tur støde på det berømte marked, hvor shopping mulighederne er endeløse. I Arawak Cay finder du alt det lækre lokale street food.

Nassau city
Nassau centrum

Tag på pirat museum

Nassau er kendt for at have været et paradis for pirater tilbage i 1700-1800 tallet, hvor Kaptajn Sortskæg efter sigende skulle have reageret. På museet finder du et gammelt piratskib samt andre artefakter, der illustrerer hvordan piraterne levede. 

Med Nassaus historie er det helt sikkert et besøg værd.

Pirater i Nassau
Pirates of Nassau Museum, Nassau, Bahamas

Svøm med grise

Ja, du hørte rigtigt. Book en udflugtstur til Exumas, hvor den såkaldte grise-ø er lokaliseret. I sejles derhen i en speedbåd, hvor der undervejs er god mulighed for at nyde den flotte natur. 

Efter I har svømmet med grisene, får i også mulighed for at svømme med hajer, fodre bahamiske leguaner (der er mindre end 5.000 tilbage af denne art) og besøge den skjulte strand.

Svøm med grise i Nassau
Tag på udflugt fra Nassau og svøm med grise

Besøg de fantastiske strande

Hvis du er til hvide sandstrande, krystalklart vand og kolde Bahama Mama drinks, så er du kommet til det rette sted. Nassau har nogle utrolige strande, som uden tvivl bare skal besøges.  

Herunder får du de 3 mest populære strande:

Junkanoo Beach er den mest populære strand, og tilbyder en energisk feststemning. Det er ikke her man skal tage hen, hvis man ønsker at slappe af i ro og fred. Det er samtidig den strand, der ligger tættest på centrum. 

Cabbage Beach er kåret til en af verdens bedste strande, og er lokaliseret på Paradise Island. Det er her du skal tage hen, hvis du gerne vil have en mere afslappet og tilbagelænet strandtur. Stranden er desuden karakteriseret ved dens fine hvide sand og turkisblå vand. 

Cable Beach er også kendt som resort-stranden. Hele vejen langs kysten ligger alle de eksklusive resorts, hvorfor du også finder gode faciliteter som strandstole, liggestole osv. Det er den oplagte strand, hvis man gerne vil solbade og slappe max af.

Strande i Nassau

Romsmagning hos John Watling’s destilleri

Hvis du er til rom, er denne oplevelse et absolut must. Besøg John Watling’s destilleri, som er opkaldt efter piraten John Watling, og smag både på historien om piraterne samt gammel engelsk-lavet rom. 

Romsmagning i Nassau
John Watling’s destilleri i Nassau, Bahamas

Udover romsmagningen fungerer destilleriet også som et slags museum, hvor du under smagningen vil høre historiske fortællinger om stedet og produktionen af rom.

Kommentarer

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Mere inspiration til dig

Annonce

Populære kategorier